Er du dagligt nervøs og bekymret? Bekymrer du dig i det hele taget for meget og for ofte? For hvad der kan ske dine kære? For hvad der kan ske dig selv i din tilværelse?
Måske bekymrer du dig så meget, at det virkelig er på vej til at begrænse din livsglæde og din livsudfoldelse. Og måske savner du at falde til ro i din tilværelse.
Du må overveje, om du vil give op over for dine bekymringers plager og begrænsninger. Søge læge og få medicin.
Eller om du opfatter det som en livssituation, du selv ønsker at arbejde dig ud af.
Da kan jeg hjælpe dig.
Jeg har igennem 25 år talt med personer, som oplever at være virkelig bekymrede og bange for, hvad der kan ske i en uvis fremtid. Som måske end ikke ligger langt ude.